EUD10 skal du prøve en række spændende temaer på erhvervsuddannelserne samtidig med at du har dansk, matematik og engelsk.

EUD10 er for dig, der:

  • Er klar til at tage hul på din erhvervsuddannelse, men som gerne vil have et år til at blive mere afklaret, styrket og klar til næste skridt
  • Vil videre på en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangskravene 
  • Overvejer en erhvervsuddannelse, men ikke er helt sikker på om det er det rigtige valg

Hos os får du en praktisk og målrettet hverdag, hvor du kombinerer undervisning, brobygning og praktik.

Dine mål

I løbet af dit år på EUD10 er der fokus på din personlige og faglige udvikling. Målet er, at du bliver i stand til at gå til eksamen og få den karakter, du skal bruge for at komme i gang med en erhvervsuddannelse.

Derudover er det naturligvis også målet, at du bliver så fagligt dygtig som muligt. Derfor tager undervisningen udgangspunkt i dine ressourcer og udfordringer og vi laver læringsmål, som er tilpasset dig.

Uddannelsesopbygning, brobygning og praktik

Du får 3 dage med undervisning hvor vi styrker dine faglige og personlige kompetencer, så du bliver klar til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Du får 2 dage om ugen i praktik, her får du hænderne i arbejdet og prøver kræfter med virkeligheden på en arbejdsplads. Du får også 2 dage med brobygning hvor du besøger erhvervsskolerne og får indblik i forskellige fagretninger og uddannelser. Brobygning og praktikken foregår ikke på samme tid, men skifter i løbet af skoleåret.

Praktikken fylder mest, fordi vi tror på, at du lærer bedst, når du oplever, hvordan teori og praksis hænger sammen.

Obligatorisk Selvvalg Opgave (OSO)

Når du går på EUD10, skal du lave en obligatorisk selvvalgt opgave, der tager udgangspunkt i din uddannelsesplan og de vejledningsaktiviteter, som du har deltaget i på Campus.

Krav til dig

Du skal være motiveret for at dygtiggøre dig fagligt og for at arbejde med din personlige udvikling i forhold til at blive klar til en ungdomsuddannelse. Du skal også være indstillet på at din skolegang har første prioritet i forhold til fritidsjob og -interesser.

Vi forventer, at du forbereder dig hjemme, møder til tiden, deltager aktivt i timerne og afleverer dine opgaver til tiden. Til gengæld vil du blive hjulpet og vejledt i forbindelse med dit valg af ungdomsuddannelse og hvordan du bliver klar til den.

Tilmelding

Du tilmelder dig EUD10 på www.optagelse.dk. Din KUI-vejleder kan evt. hjælpe dig, hvis du har brug for det. 

Fremtidsmuligheder

EUD10 giver dig adgang til både de gymnasiale uddannelser og til erhvervsuddannelserne, såfremt du opnår adgangskaraktererne.