Almen10 er for dig der:
- Vil videre på en gymnasial uddannelse, HHX, HTX, STX , HF eller erhvervsuddannelse
- Ikke er helt afklaret omkring din ungdomsuddannelse, og som gerne vil yde en indsats for at blive fagligt dygtigere
Dine mål
Dagligdagen på Almen10 er kendetegnet ved en vekselvirkning mellem faglige forløb, fordybelse, temaer og perioder, vor du afsøger og afprøver dine ønsker for at gøre dig klar til at vælge en ungsuddannelse.
Det er målet, at du bliver så fagligt dygtig som muligt. Derfor tager undervisningen udgangspunkt i dine ressourcer og udfordringer og vi laver læringsmål, som er tilpasset dig.
Uddannelsens opbygning
På Almen10 undervises du i de obligatoriske fag for 10. klasse, nemlig dansk, matematik og engelsk. Du kan vælge fysik/kemi og tysk, hvilket vil være et naturligt valg, hvis du vil videre på en gymnasial uddannelse. Hovedparten af undervisningen foregår i klasseværelset på Campus.
Du tilbydes også forskellige valgfag, som kan være både inden for det kreative, det håndværksmæssige og det sportslige. Du får mulighed for forskellige valgfag i løbet af skoleåret og som elev er du selv med til at bestemme, hvilke valgfag, der skal oprettes.
Obligatorisk Selvvalg Opgave (OSO)
Når du går på Almen10, skal du lave en obligatorisk selvvalgt opgave, der tager udgangspunkt i din uddannelsesplan og de vejledningsaktiviteter, som du har deltaget i på Campus.
Krav til dig
Du skal være motiveret for at dygtiggøre dig fagligt og for at arbejde med din personlige udvikling i forhold til at blive klar til en ungdomsuddannelse. Du skal også være indstillet på at din skolegang har første prioritet i forhold til fritidsjob og -interesser.
Vi forventer, at du forbereder dig hjemme, møder til tiden, deltager aktivt i timerne og afleverer dine opgaver til tiden. Til gengæld vil du blive hjulpet og vejledt i forbindelse med dit valg af ungdomsuddannelse og hvordan du bliver klar til den.
Tilmelding
Du tilmelder dig Almen10 på www.optagelse.dk. Din KUI-vejleder kan evt. hjælpe dig, hvis du har brug for det.
Fremtidsmuligheder
Almen10 giver dig adgang til både de gymnasiale uddannelser og til erhvervsuddannelserne, såfremt du opnår adgangskaraktererne.